Viborg til Løgstør på den smukke, gamle jernbane i Vesthimmerland – Himmerlandsstien.

Her har du en unik mulighed for at løbe de magiske 50 miles på en flad og smuk rute med masser af historie og underholdning undervejs  – leveret af lokale ildsjæle i de forskellige byer. Løbet giver også mulighed for at prøve kræfter med et ‘kvart’, ‘halvt’ eller ‘helt’ marathon, da løbet også kan deles af 2, 4 eller 8 personer. Chippen skal transporteres fra Viborg til Løgstør – om du selv gør det eller hvordan I deles om det, er op til jer – så længe der skiftes i skiftezonerne.

Løbet slutter i Løgstør ved Løgstør Havnebad, hvor der afholdes pinseparade – så der er rig mulighed for underholdning og aktiviteter ved havnen til sent på dagen.

HUSK: Praktiske informationer offentliggøres løbende her på siden under fanen nyheder og på vores Facebookside.

Dato:
24. september 2017 kl. 07.00 med start fra Viborg F.F. Fodboldklub (Adresse: Kirkebækvej 94, 8800 Viborg)

Distance:
50 miles / 80,5 km på Himmerlandsstien fra Viborg til Løgstør

Skiftezoner og distancer fra Viborg:
Viborg F.F. Fodboldklub (start)
Løgstrup – 9,5 km.
Skals – 17 km.
Møldrup – 26,5 km.
Aalestrup – 37 km.
Aars – 51 km.
Hornum – 60 km.
Vindblæs – 71 km.
Løgstør Havnebad 80,5 km. (mål)

Priser:
1 person: 250 kr.
2 personer: 200 kr. pr. deltager
4 personer: 175 kr. pr. deltager
8 personer: 150 kr. pr. deltager
Alle tilmeldinger tillægges et gebyr på 12,5 kr.

Nummerudlevering:
24. september fra kl. 06.00 ved Viborg F.F. Fodboldklub

Gode råd til deltagere der splitter ruten op:
Kør sammen i én eller to biler Viborg og kør derefter i forvejen, hvor I kan heppe og ‘give stafetten videre’ og kør derefter videre til det næste sted. I må selv bestemme i hvilke skiftezoner der skiftes. Der må kun skiftes i skiftezonerne, der er skrevet ovenover og ikke på selve Himmerlandsstien.

Lukketider for skiftezoner:
Vi lukker portene efter en hastighed på 8 km/t i gennemsnit – så har du noget at træne op til.
Skals kl. 9.45
Aalestrup kl. 12.10
Hornum kl. 15.00
Løgstør Havnebad (mål) kl. 18.00

Det med småt:
Max 500 løbere
Alle deltagere løber på eget ansvar
Der foretages elektronisk tidstagning
Der er medalje til alle der fuldfører
Alle skiftezoner har depot, omklædning og mulighed for bad (kø kan forekomme)

 

Løbet arrangeres i et samarbejde mellem
VisitVesthimmerland og Uhrehøje Outdoor Træning og Events